Hjertelig velkommen!
Mit navn er Anastasia Elkjær og jeg er en ung kunstner. At tegne og male har altid faldet mig naturligt. Jeg nyder at kunne bidrage til andres glæde, ro og forståelse, igennem min kunst. Med en pensel i hånden har jeg uanede muligheder for at skabe lige hvad jeg vil. Jeg kan udtrykke min sjæl og gøre mine indre billeder, fysiske. Jeg kan skabe alt det øjet ellers ikke ser.
Jeg eksperimenterer med mange forskellige materialer og teknikker. Alt fra blyant, blæk, kul, akvarel, akryl, olie, pastel og digitalt. Og motiver der varierer fra kæledyrsportrætter, til spirit animals og malerier ud fra dyre telepati. Dyrene, og især hestene, har altid haft en helt særlig plads i mit hjerte og det afspejler sig tydeligt i min kunst. At se en glad ejer der får et portræt af sin egen elskede hest, eller en sorgbetynget ejer, der finder lindring i at få lavet et maleri, ud fra en telepati med deres afdøde dyr. Det er hvad der gør mit arbejde så betydningsfuldt for mig.
Tag et kig rundt på siden, for at læse mere om mig, kigge i mit galleri eller se hvad jeg tilbyder under bestilling. Jeg håber du vil nyde dit besøg og give dig selv lov til at suge dyrenes magi til dig.
– Anastasia
